Professionel og praksisnær uddannelse i kosmetiske behandlinger
NordicskinACADEMY er et specialiseret uddannelsessted for både autoriserede sundhedspersoner og personer med interesse i kosmetiske behandlinger, der ønsker at arbejde professionelt med kosmetiske behandlinger.
Hos os er faglighed, patientsikkerhed og individuel læring i fokus.
Vi tilbyder certificerede kurser og masterclasses i både basale og avancerede behandlingstyper – altid tilrettelagt efter Styrelsen for Patientsikkerheds retningslinjer. Med små hold, tæt supervision og realistiske modelbehandlinger
får du en grundig og praksisnær uddannelse, der gør dig klar til virkeligheden
som kosmetisk behandler.
Vi ser ikke kun på behandlingsteknik, vi uddanner dig til at mestre hele forløbet:
fra konsultation og indikationsstilling til behandling, opfølgning
og komplikationshåndtering.
Generelt
NordicskinACADEMY er bygget op omkring én klar filosofi:
Kosmetiske behandlinger kræver både viden, ansvar og æstetisk forståelse –
og det skal afspejles i den måde, man bliver uddannet på.
Vi tror ikke på hurtige kurser uden substans, og vi går ikke på kompromis med patientsikkerhed eller faglighed. Derfor har vi skabt en uddannelsesramme,
hvor du ikke bare bliver undervist, men virkelig uddannet –både teoretisk
og praktisk.
Vores undervisere er selv erfarne klinikere og speciallæger, som forstår,
hvad det kræver at begå sig i den kosmetiske branche – både fagligt, lovgivningsmæssigt og menneskeligt. Du vil opleve en kombination af
realistisk træning, ærlig feedback og høj kvalitet, hvor der er plads til at
stille spørgsmål og udvikle dig i dit eget tempo.
Det handler ikke bare om at lære teknikker, det handler om at opbygge et fundament, du kan bruge resten af din karriere.
Gennem os
Vi følger dig tæt under hele forløbet – fra første henvendelse til det færdige kursusbevis. Du får direkte kontakt til undervisere og speciallæge,
og vi sørger for, at dine modelbehandlinger bliver superviseret
og godkendt med høj faglig standard.
Vi prioriterer faglig sparring og langsigtet kvalitet, og vi står altid til rådighed,
hvis du har brug for opfølgning, råd eller ønsker at videreuddanne dig.
Finansiering og betaling
At tage skridtet ind i den kosmetiske branche er en investering i din faglige fremtid – og vi ønsker, at det skal være tilgængeligt og overskueligt for dig, uanset hvor du står i livet eller i din karriere.
Betalingsbetingelser ved tilmelding
Når du tilmelder dig et kursus, gælder følgende vilkår:
Du betaler 50 % i depositum senest én uge efter, at du har fået
bekræftet din optagelseDet resterende beløb betales 7–10 dage før kursusstart
Ved tilmelding mindre end 4 uger før kursusstart, skal hele beløbet
betales med det sammeVed aflysning senere end 4 uger før, beholdes depositummet
(da din plads og ressourcer er reserveret)
Vi har valgt en enkel og gennemsigtig betalingsstruktur, så du altid ved,
hvad du går ind til.
Ønsker du en afdragsordning?
Vi tilbyder også en fleksibel finansieringsløsning, hvis du ønsker at dele betalingen op.
Det betyder, at du kan komme i gang uden at skulle betale hele
kursusbeløbet på én gang.
Har du brug for overblik over dine muligheder, hjælper vi dig gerne
med en løsning, der matcher din økonomi og situation.
Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om dine muligheder for afdrag –
det skal være muligt for dig at tage skridtet, uden at det føles
økonomisk uoverskueligt.
Kursusbevis og godkendelse
Du modtager dit kursusbevis, når du har gennemført kurset, opfyldt de praktiske krav og dine modelbehandlinger er blevet godkendt af vores speciallæge.
Dit bevis dokumenterer din viden og færdigheder og kan bruges som grundlag for registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vi udsteder kun beviser, når kvaliteten er i orden – både for din egen skyld og for dine kommende klienters.
Din videre udvikling
Når du har afsluttet et kursus hos os, er det ikke slut – det er kun begyndelsen.
Vi har skabt et akademi, hvor du altid er velkommen tilbage – både for at videreuddanne dig, tage specialiserede moduler eller få faglig sparring.
Vi tilbyder løbende opkvalificering og masterclasses i bl.a.:
Lips
Tear Trough
Nonsurgical Rhinoplasty
Permanent hårhjerning
PRP/PRF og microneedling
Det betyder, at du kan bygge videre, finjustere dine teknikker og holde dig opdateret, uden at skulle starte forfra.
Vores kursister bliver en del af et netværk, hvor faglighed, vidensdeling og sparring er i højsædet, og hvor der altid er nogen at række ud til.
Vi siger ikke farvel, men på gensyn.
Din udvikling stopper ikke her — vi er med dig hele vejen.
Mød teamet bag NordicskinACADEMY
Jessica Kapello
Klinikansvarlig - NordicskinLaser
Jessica er indehaver af Nordicskinlaser, som er en af de førende permanent hårfjerningsklinikker i København. Hun startede Nordicskinlaser for 6 år siden og er en af de eneste klinikker, der udelukkende fokuserer på permanent hårfjerning med laser. Jessica er specialiseret inden for lige netop dette område og har opbygget stor erfaring gennem mange år. Hun er klinikansvarlig hos NordicskinAcademy og står i samarbejde med dermatolog Morten Schjørring Opstrup i spidsen for laser-kurserne.
Gilmia Carvalho Jelstad
Cand. odont og kosmetisk behandler
Gilmia er uddannelsesansvarlig for kurser i ikke-permanente fillers og botulinumtoksin samt masterclasses. Hun er også ansvarlig for udarbejdelse af alt undervisningsmateriale, gennemgang af den teoretiske undervisning samt assistering kursister ved den praktiske undervisning. Gilmia har over 10 års praktisk erfaring som tandlæge og er specialist i kosmetisk tandretning. Samtidig har hun har været klinisk lærer ved Odontologisk Institut - Tandlægeskolen, Københavns Universitet, i en årrække.
Morten Schjørring Opstrup
Speciallæge i dermatologi, ph.d.
Morten Schjørring Opstrup er behandlingsansvarlig læge hos
Nordicskinlaser & Academy.
Morten er ansvarlig for de sundhedsfaglige procedurer på klinikken og supervision af klinikkens sundhedsfaglige medarbejdere, der inkluderer sygeplejersker, en tandlæge og medhjælpere til laserbehandlinger.
På akademiet varetager Morten undervisning, supervisering og udarbejdelse af kursusbeviser for afholdte modelbehandlinger, herunder laserbehandlinger.